bryllup med overnatning på fyn
Fest & Vielse på Gården?
På Gl. Brydegaard tilbyder vi en idyllisk ramme for jeres bryllup med vielse, reception og fest på vores charmerende firlængede gård. Her, under åben himmel og sjældent regnvejr, lover vi en dag, hvor hvert øjeblik bliver uforglemmeligt.
Vi Dækker Op!
Lad os tage os af alle detaljerne, mens I blot skal fokusere på at stråle. Vores team er dedikeret til at skabe en perfekt dag for jer, med plads til både kærlighed og nærvær. Vi tilbyder en personlig tilgang og fleksibilitet for at gøre jeres bryllupsdag unik.
En Naturlig Skønhed
Vi er begejstrede for naturens skønhed og inkorporerer sæsonens blomster i vores borddækning. Vores rå træborde komplementerer gårdenes rustikke charme og skaber en afslappet, men elegant atmosfære. Gl. Brydegaard er klar til at fejre jeres kærlighedshistorie i enestående og mindeværdige omgivelser.
omgivelserne er helt unikke
omgivet af skov,
strand & eng
Vores idylliske omgivelser og romantiske detaljer forener sig for at skabe den perfekte ramme om jeres bryllup.
Træerne står roligt i haven og indbyder til intim brudevals under åben himmel. Med lys i træerne og kig til stjernerne ryger brudevalsen under æbletræerne ikke sådan lige i glemmebogen.
Nyd lyden af vandet, hvor solnedgangen maler himlen i nuancer af rosa og orange, og skaber et smukt bagtæppe for jeres bryllupsfotografier.
I vores hyggelige lokaler kan I og jeres gæster danse natten lang med kig til stjernerne, omfavnet af hotellets charme og nutidens komfort.
På Gl. Brydegaard lover vi at gøre hver detalje uforglemmelig, fra de rustikke omgivelser til den personlige service, alt sammen for at jeres bryllupsdag bliver præcis, som I har drømt om.
Personligt, skønt og hyggeligt.
.. omgivelserne, maden og personalet
Vi ser tilbage på vores bryllup med varme minder. De skønne omgivelser, den smagfulde lækre mad, den hyggelige atmosfære og det hjælpsomme personale spillede en stor rolle for vores oplevelse.
Mange af vores gæster har fremhævet, hvor hyggeligt det var at ankomme til Gl. Brydegaard, og at områderne der dannede rammerne for vores bryllup (stranden, festsalen og den idylliske have) så uformelle ud, men stadig festlige og stilfulde.
Personalet på Gl. Brydegaard tog sig af det hele, og sørgede for at vores dag blev uforglemmelig og uden slinger i valsen. Det endte med at blive præcis den atmosfære og det bryllup som vi havde gået og drømt om. Tak for det!
Marijn & Sabine
Idyllisk, varmt og fantastisk.
.. trygge hænder, bryllupskage og smuk natur
Vi fejrede vores bryllupsdag på Gl. Brydegaard og havde en fantastisk dag fra vielse til fest. Lige fra booking for 1 år siden til selve bryllupsdagen, følte vi os i trygge hænder og oplevede kun et imødekommende, serviceminded og professionelt personale.
Bryllupskagen, maden og drikkevarerne var helt i top. Dertil er omgivelserne de mest fantastiske og idylliske, med kun en kort gåtur til vandet og en smuk have og terrasse på selve stedet.
Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger af Gl. Brydegaard. Uden tvivl en perle, hvis man ønsker at holde sit livs fest.
Dorte & Daniel