Strøm på batterierne

En af de ting vi lægger særligt vægt på her på Gl. Brydegaard er at værne om miljøet. Vi har eksempelvis for langt tid siden valgt at skifte alle levende lys ud med LED lys for på den måde at være med til at mindske skadelig partikel udvikling, og skabe et sundt miljø for vore gæster og vore medarbejdere.

For nyligt valgte vi at få sat en bioindsats ind i vores pejs og om sommeren tænder vi op i biobrændere på terrassen.
Vi prøver i det hele taget at tage så meget hensyn til miljøet som overhovedet muligt, og derfor har det ligesom længe ligget i kortene, at det bare var et spørgsmål om tid, før Connie og Hans ville investere i en Tesla. Det har de gjort nu, og vanen tro tænker vi så en anelse længere.
Noget af det bedste vi ved, er når vore gæster tager herfra med fornyet energi og ”strøm” på batterierne, så hvorfor ikke give dem det sådan rent bogstaveligt?
Vi har derfor nu søgt om at blive officiel Tesla Supercharger. Der er p.t. kun en enkelt på Fyn. Hvis det lykkes, og det håber så meget, er vi nødt til at finde på et nyt slogan. Vi tænker noget med ”strøm i begge ender”…… men den tar vi lige en anden god gang.

//Jeanne

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *