Over stok og sten

I baghaven har vi Feddet og den dejligste badestrand liggende, højre om finder du den frodige skov og det smukke Hagenskov Gods, og rundt om hjørnet og en sjat længere nede af vejen dukker Helnæs op med sit fantastiske fyrtårn.

De fleste kommer standsmæssigt kørende til Gl. Brydegaard, andre vælger en frisk tur på to hjul, og nogle meget få og totalt seje (synes vi) vælger at komme gående.

Lige meget hvordan du kommer til Gl. Brydegaard, er du selvfølgelig altid hjerteligt velkommen, men vi kan nu ikke lade være med at blive ekstra imponerede af de vandrere, der lægger vejen forbi os iført støvler og stok. Og vi forstår dem godt, for der er så meget betagende og vidunderlig natur at vandre rundt i, og der er nu ikke noget bedre end at befinde sig midt i den.

En af vore gæster, Karina, har sendt os disse dejlige billeder fra sine ture rundt omkring i vort nærområde. Vi har fået lov at dele dem med Jer.

Det er bare det mest fantastiske sted, man i sin tid valgte at lægge Gl. Brydegaard, og vi er evigt taknemmelige, og fortæller dig meget gerne mere om alle de opdagelser du kan gøre dig på og i omegnen af Gl. Brydegaard.

Hvis du har lyst til at vide mere om vandreture på Helnæs, kan du læse med her: http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/mar/helnaes/

En stor tak til Karina for de smukke billeder.

Rigtig god Påske!

// Jeanne

Billedecollage vandrere

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *