Sommerbørn

 

Tilbage i 60’erne var der rigtig mange sommerbørn på Gl. Brydegaard, fortæller Olga.

De var at finde her, der og alle vegne.

Når Nina ordnede høns på gårdspladsen efter slagtning, vidste man altid, hvor man kunne finde alle børnene – store som små.

De stimlede sammen om Nina, som hun sad der og plukkede.

Nina var hyggelig, tålmodig og snaksaglig, og ofte fik de modigeste af børnene lov hjælpe til med plukningen.

Det kom der en masse sjove episoder ud af, og børnene hyggede sig, og der var masser af smil og latter på gårdspladsen.

I dag er der ikke helt så mange børn, der gæster Gl. Brydegaard som dengang.

Det er i grunden en skam.

Selvom vi ikke længere slagter høns og plukker dem på gårdspladsen, så er der stadig masser af ting, man kan foretage sig som barn på Gl. Brydegaard – særligt, hvis man er glad for at gå op opdagelse i naturen.

Man kan blive væk (og fundet) i Aksels Skov.

Spille bold på græsset.

Spille petanque i gruset.

Og vælte kæmpe Mikado i baghaven.

Feddet indbyder til leg med drager.

Og langs stranden er der plads til lige så sandslotte, som man orker at bygge.

Vi har familielejligheder med plads til hele 5 personer, og direkte adgang til gårdspladsen.

Du kan læse mere om dem lige her.

Når solen skinner og det er sommer, kan Gl. Brydegaard stadig nemt være et af de dejligste steder i verden.

Speciel, når man er barn og lidt meget nysgerrig.

//Jeanne

Olga af Brydegaard

Vi skriver året 1957, da Olga med manden, Heinrik, og 3 små børn ankommer til byen Brydegaard på vejen mod Helnæs.

Olga er 24 år gammel og har været syg i et helt år med tuberkulose.

Det lille hus for enden af Helnæsvej, hvor Olga stadig bor, køber Olga og Heinrik formedelst 8.000 kr. med en udbetaling på hele 1.000 kr. og en knallert.

Pengene er små, men Olga er dygtig og flittig med sine hænder og får sat skik på børnene, som er blevet passet hos familie, mens Olga har ligget syg og Heinrik passet sit arbejde på Flenstofte.

Den friske luft og Feddets store vidder gør godt i Olgas lunger, og da hun efter et par år er kommet sig helt, begynder hun at hjælpe til med at servere for familien Værge og sommergæsterne oppe på Gl. Brydegaard, som ligger halvvejs op mod hovedvejen.

Olga får den fyrstelige sum af 2 kr. i løn pr. time, og sammen med pigerne Ninna og Stine arbejder Olga hver dag hele sommeren uden en eneste fridag.

Og sådan starter vi vore små fortællinger om Olga og alle hendes minder om livet ved Gl. Brydegaard, som vi får dem i Olgas køkken, mens vi drikker kaffe og Olga strikker og fortæller.

Du kan læse med her eller på vores side på FB https://www.facebook.com/glbrydegaard.

//Jeanne

Hullet i hækken

Fra haven og ud til den lille grusvej, der fører ned til Feddet og havet, har vores hæk et lille fint hul.

Man kan lige mave sig igennem, hvis man ikke har spist alt for godt.

Hullet i hækken stammer helt tilbage til 1980, hvor der var ildebrand på Gl. Brydegaard, og gården brændte ned til grunden.

En brandmand huggede sig vej gennem hækken for at lægge brandslangerne igennem haven ude fra vejen.

Hullet har derfor helt sin egen historie – præcis som en masse andre ting på Gl. Brydegaard.

Historierne kommer til live, når vi besøger Olga for enden af vejen med medbragt kaffe og brød.

Olga har boet næsten hele sit liv med udsigt til Gl. Brydegaard, og i sig gemmer hun så mange historier, at vi næsten ikke ved, hvor vi skal starte.

Men fortælles, det skal historierne – i det omfang Olga synes, at de fortjener dagens lys.

Følg med her på siden det næste stykke tid, og få Olgas historier om stort og småt på Gl. Brydegaard gennem tiden.

//Jeanne