Kundemagneterne på Gl. Brydegaard

Onsdag den 10. juni havde vi besøg af Jannie Illum Gade og Sanne Dollerup fra Kundemagneterne. De gav et skønt (gratis) foredrag her på Gl. Brydegaard. Hvis du har fulgt med her på bloggen, var du sikkert en af de heldige deltagere, da vi en uge forinden sendte jer en særlig invitation med en rabatkode, så foredraget ville være ganske gratis.

Arrangementet foregik i vores havestue, som også fungerer som konferencelokale, og varede halvanden time. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var rigtig sommerstemning. Vi havde døren åbent, så deltagerne fik masser af frisk luft og sollys under hele foredraget. Faktisk kunne rammerne, og vejret, ikke have været meget bedre.

Hele 25 glade deltagere var mødt op til det spændende arrangement for at blive vaskeægte “kundemagneter”.

Den lækre rabarbertærte, som køkkenet havde bagt mens alle var travlt beskæftiget med at suge ny viden og inspiration til sig under Jannie og Sannes kyndige foredrag, var et stort hit. Efter foredraget summede vi på terrassen, debaterede de mange indtryk, nød solen, og omgivelserne.

Hele arrangementet fik så god tilbagemelding at vi er ved at arrangere endnu en workshop med Kunemagneterne igen den 9. september. Denne gang bliver det deres meget populære 3-trins forløb, som vil klæde dig på til at blive en rigtig kundemagnet. Du kan læse meget mere lige her.

 

 

Inspiration til ferien

Denne uge deler vi vores allerbedste, personlige tips til hvad du kan lave på ferien til Fyn. Er det din første ferie på Fyn vil du kunne finde masser af inspiration, men har du allerede besøgt øen flere gange, er vi overbevist om du stadig vil kunne drage nytte af at læse dette!

 

1. Gorilla Park i Svendborg: Er du til natur, adrenalin og fysisk aktivitet, så er Gorilla Park lige dig. Kom ud at klatre under sikre forhold og få noget motion til lattermusklerne. Parken i Svendborg har mere end 2,7 km baner i trætoppene og forskellige sværhedsgrader for alle fra 4 år og op. Se videoen herunder for at se om det er noget dig og familien kunne tænke jer!

 

2. Er du mere til kunst, bør du besøge Faaborg Museum. Her kan du opleve fynsk malerkunst, malet af originale Fynboere. Gennem sommeren er der gratis omvisninger, foredrag og udstillinger. Du kan hente et program på deres hjemmeside her. Skulle du eller måske børnene have lyst til en smule fysisk aktivitet efter at have kigget på de skønne malerier, kan dagen nemt kombineres med en dukkert i Faaborg Havnebad.

3. Egeskov Slot. Dette er et sikkert hit blandt unge og ældre. Det gamle slot fra 1554 har masser af spændende historie som kan opleves. Der er desuden utroligt mange interessante udstillinger at se, samt en dejlig have hvor I kan nyde frokosten og solen. Derudover er der endeløse af aktiviteter for børnene i Legeskoven. Her kan de få brændt en masse energi af – der er en sjov labyrint a la Alice i Eventyrland, mulighed for at køre Segways iført ridderudstyr hvor balancen bliver udfordret på en forhindringsbane (dette er også en sjov aktivitet for voskne!), en stor legeplads samt gangbroer oppe i trætoppene. Her er der bestemt ikke mulighed for at komme til at kede sig. Læs mere om de mange spændende familieaktiviteter her.

4. De Japanske Haver i Broby er en skøn oplevelse på en dejlig solskinsdag. Pak madkurven og nyd maden i det fri når I har taget et kig på de smukke japanske haver, som er inddelt i 4 forskellige områder; Livets Have, Udsigtshaven, Vandrehaven og Meditationshaven. Desuden bliver der løbende gennem sommeren arrangeret spændende aktiviteter, f.eks. kalligrafi, sushi aften buffet, grillaften, sushiskole og så videre. Du kan se deres event kalender her.

5. Giv Galleri Galshciøt et besøg, hvis familien har lyst til at opleve et af Danmarks største kunstværksteder. Her er massevis af aktiviteter for kunstelskere, se bl.a. Jens Galschiøts værksted, besøg den spændende butik, pilefletværkstedet, bronzestøberiet, skulpturparken eller det store kunstgalleri.

Der er meget, meget mere du kan lave på et besøg til Fyn. Vi vil komme med flere gode tips i den nærmeste fremtid!

Når I er på Fyn, vil vi gerne invitere jer til at tage enten frokosten eller endda en overnatning eller to her på Gl. Brydegaard. Forkæl jer selv med lækker mad og afslapning i vores skønne gårdhave efter dagens spændende sightseeing oplevelser. Book lige her.

Hav en rigtig skøn sommerferie – håber vi ses! :)

glbrydegaard, ulvetime, sankt hans, tipier, bål, hygge, familie, grill, sommer, midsommer, restaurant, hotel, Fyn, Helnæs

Årets Ulvetime på Gl. Brydegaard

Sommeren og de lange lyse aftener har langt om længe fundet vej. Vi er vilde med sommer og at kunne hygge uden døre i naturen. Derfor har vi arrangeret årets Ulvetime den 1. juli, og du er inviteret!

Tag familien, vennerne eller naboen med til den hyggeligste sommeraften i godt selskab. Der vil blive serveret lækker mad lavet helt fra bunden af friske, danske råvarer. Vores kokke bruger hele dagen på at forberede den lækre mad til jer, så I kan hygge med tid til hinanden, snakke og ikke mindst slappe af.

Alt efter vejret, sidder vi udenfor eller inde i tipierne. Efter maden kan I gå en skøn tur på Feddet eller endda tage en dukkert i bølgen blå – Åkrog Bugt. I kan også tage et spil petanque eler låne en GPS i receptionen til vores geocache tur. Børnene vil elske en aften på Gl. Brydegaard – der er masser af plads til at løbe og lege. De kan også gå på jagt og se om de kan finde alle vores små keramikmænd, som er placeret rundt omkring.

Så slip for opvask og tag en friaften fra huslige pligter, og få skøn kvalitetstid med frisk luft på een og samme gang. Køb billetter til årets eneste Ulvetime her. Skynd dig, der er begrænsede pladser! Prisen er kun 100 kr. for voksne og 50 for børn.

Og nu vi er ved det, vil vi naturligvis gerne minde jer om at vi også holder Sankt Hans med bål og hele feje-møget den 23. juni. Her vil blive tændt op for bålfadene kl. 18.00 så I kan forberede jeres egen mad. I kan også købe en grillkurv af os her, hvis I gerne slipper for indkøb og opvask. Medbringer I egen mad, koster eventet intet, dog skal I købe drikkevarer på Gl. Brydegaard.

Gå ikke glip af Sankt Hans på Gl. Brydegaard – du kan tilmelde dig lige her.

PS. Vi glæder os til at se dig!

Lær at sælge – gratis salgskursus med Kundemagneterne

Den 10. juni har vi glæden af at kunne tilbyde DIG at komme med til et fantastiskt foredrag med den kendte Jannie Illum Gade og partneren Sanne Dollerup fra Kundemagneterne.dk. Det er en dag som du absolut ikke må misse, og den er ganske gratis!

Kurset er for dig, hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af understående udsagn;

  • Driver du egen forretning og har du svært ved at opnå det salg, der skal give dig det overskud som du ønsker?
  • Har du svært ved at finde tiden og ressourcerne til at sælge mere end du allerede gør?
  • Er du ikke vild med telefonsalg?
  • Usikker på hvem dit kundesegment helt præcist er, eller bare brug for at blive en smule klarere på det?
  • Ville ønske at kunderne ville kontakte dig, i stedet for du skal føle dig som en jagende sælger?

På kurset vil Jannie og Sanne give dig lige præcis de værktøjer, du har brug for til at opnå dette og øge dit salg og kunder i butikken. Lyder det godt?

Så hør her; foredraget er helt gratis, hvis du tilmelder dig her, og bruger rababtkoden Kundemagnetforedrag16.

Her er lige lidt baggrundsviden om Jannie og Sanne og hvorfor de ved, hvad de taler om:

Jannie Illum Gade er direktør, sparringspartner, foredragsholder og forfatter. Hun er uddannet akademiøkonom, har en NLP coaching uddannelse samt er certificeret i kundemagnetisk salg og markedsføring, hvilket hun har undervist i professionelt de sidste 9 år. Hun har desuden selv stiftet/ejet 5 virksomheder, så hun ved præcis hvilke udfordringer iværksættere og virksomheder har i forbindelse med salgsoptimering.

Sanne Dollerup er direktør, forsker, forfatter og foredragsholder. Hun har en kanditatuddannelse i kommunikation og er i gang med sin ph.d. på Aalborg Universitet. Hun har ejet sit eget reklamebureau, hvor hun arbejdede med strategisk rådgivning og grafisk design. Sanne er nysgerrig og har rejst verden tynd for at finde effektive markedsføringsmetoder, som hun kan videregive til danske virksomhedsejere.

 

Hør, hvad andre deltagere siger om kurset:

 

Vi glæder os til at se dig på Gl. Brydegaard til en lærerig og hyggelig dag i godt selskab, onsdag den 10. juni fra kl. 14 til 16. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig her.

PS. Der er kaffe på kanden og lækker hjemmebagt kage til en pris af 75,- per person.