glbrydegaard, forår, skovtur, picnic, sund mad, inspiration, salater, hygge

Forår er lig med skovturs-tid

Vi er lige ved at skifte fra april til maj, årets sidste forårsmåned. Og så er det sommer!

Maj måned er oplagt til at bruge ude og nyde forårets første, rigtigt varme solstråler. Her på Gl. Brydegaard er græsset smukt grønt, blomsterne står i fuldt flor og træerne flotte med friske, grønne blade. Foråret har meldt sin ankomst og vi er i rigtig forårs-hopla.

For os er denne årstid oplagt til skovture med familien, veninderne, vennerne eller kæresten. Der er simpelthen ikke noget bedre end at hygge sig uden døre i naturen med lækker, sund mad og en flaske bobler. Mad smager bare bedre under åben himmel! Feddet, ja hele området omkring Gl. Brydegaard er som skabt til det.

Vi er vilde med picnic stilen, hvor man bruger brugte syltetøjsglas til alle mulige formål, eks. til drinks i stedet for almindelige drikkeglas. Men de kan bruges til meget mere, faktisk er de helt perfekte til skovturen!

Lav en lækker salat og tilbered den lag-på-lag i et syltetøjsglas. Du kan lave lige præcis din yndlingssalat med de ting du allerbedst kan lide – spinat, cashewnødder, cherry tomater, gulerødder, fetaost, oliven, soltørrede tomater, avocado, agurk og så videre. Bland med brune økologiske ris, bulgur, quinoa, kikærter eller hvad du elsker allermest. Vupti, du har nu den lækreste hjemmelavede, super sunde salat til skovturen! Lav en lignende lag-på-lag frugtsalat til desserten og pift evt. op med en frisk champagne på siden.

Men ud over at spise på en skovtur, kan det være en god ide at tænke på lidt aktivitet, såsom et spil petanque, kortspil eller lignende. Især hvis der er børn med kan det være en god ide at sørge for de kan være aktive, da det ellers hurtigt bliver kedeligt for dem.

Alternativt til skovturen kan du besøge os og spise i vores super hyggelige gårdhave. Vi har mange spændende aktiviteter som I kan lave, både for børn og voksne. Vi lover, I ikke vil komme til at kede jer! Og godt nok serverer vi ikke syltetøjsglas-picnics, men vores mad er lavet helt fra bunden af de bedste, friske råvarer og med fokus på dyrevelfærd og økologi.

Pak et tæppe og kør ud i det blå – eller besøg os her på Gl. Brydegaard!

 

PS. Her er en kort inspirationsvideo over aktiviteter som kan laves hos os :)

Gl. Brydegaard, natur, lyng, skov

Natur og mental opladning

Vi er så heldige her på Gl. Brydegaard at være omgivet af utrolig smuk natur, med et endeløst antal muligheder for at lave udendørsaktiviteter året rundt. Havet indbyder til at sejle i kajak eller prøve stand up paddle board. Skov, strand, bakker og feddet lige uden for døren er perfekt til en rolig gåtur eller forfriskende løbetur, geocaching, cykling eller til at arrangere et spændende orienteringsløb.

Selvom Gl. Brydegaard kun ligger 40 minutters kørsel fra Odense, er beliggenheden helt fantastisk – idet man drejer af og ankommer, er man langt væk fra alting. Den fredelige beliggenhed og følelsen af at være langt væk fra storbyens stress og jag indbyder til total afslapning og er et perfekt getaway for alle, der har brug for frisk luft og forkælelse. Der er tid til at fokusere på nuet.

Naturen på Gl. Brydegaard ændres i takt med alle fire årstider og hver og en har sine helt særlige kendetegn. Om foråret vil du finde blomstrende anemoner og om sommeren kan du se den smukke, lilla lyng vokse vildt omkring. I sensommeren kan du plukke friske hyben på feddet til en lækker hjemmelavet marmelade og sidst på efteråret kan du finde gråt pyntemos, der er perfekt til juledekorationerne.

Men lad os lige give dig mere indsigt i hvor Gl. Brydegaard hotel og konferencecenter ligger rent geografisk. Vi er placeret ikke langt fra Assens og Haarby, på det sydvestlige Fyn. Lige ud for kysten ligger den lille, naturfredede halvø, Helnæs.

Helnæs Made ligger ligger ikke langt fra Gl. Brydegaard, og på Feddet ligger en gammel oldtidsvej. Her red Helnæsboerne i gamle dage med deres korn for at få det malet på Møllen på Slots Alle ved Hagenskov. Du vil stadig kunne besøge møllen og læse mere om historien i de gode gamle dage her.

Helnæs er bestemt et besøg værd når du er på weekendophold på Gl. Brydegaard. Børn vil elske det, men turen er også yderst interessant for voksne – den er helt ideel til skønne vandreture. Og den friske luft og motion gør godt for alle aldre! Efter en dagsudflugt er en middag i vores restaurant den perfekte måde at tanke op på, med friske og økologiske råvarer.

Vi garanterer for, du vil være ladet op med fornyet energi efter et besøg på Gl. Brydegaard og vores skønne omgivelser. Vi håber at se dig!

kokke, køkken, hotel, restaurant, Gl. Brydegaard

Hotel- og restaurationbranchens største udfordring

Inden for hotel- og restaurationsbranchen er der en meget stor, fælles udfordring; at finde og fastholde de bedste medarbejdere! Vi er sikre på, det samme gælder inden for mange andre brancher.

På Gl. Brydegaard er vores personale et af vores aller vigtigste “aktiver”. Vi er et lille, personligt hotel, restaurant og konferencecenter, og vi kommer meget tæt på vores gæster. Derfor er det vigtigt, vi alle har de samme værdier og passion for det, vi laver. Vi er, om man vil, en sammenknyttet lille familie!

Der hvor det har været den største udfordring for os at finde personale gennem tiden, har været i køkkenet. Vi ansætter kun kokke som går op i, og nyder, at lave den bedste mad af rene, naturlige råvarer. Der skal “kæles” for hver ret, der laves og ambitionen om altid at gøre det lidt bedre, er meget vigtig. Vores tone i køkkenet (og på hele gl. Brydegaard) er dog meget afslappet og hjemlig. Vi værdsætter vores kokke og medarbejdere, og tager dem ind som en del af familien.

Nu tænker du sikkert at det lyder som et fantastisk job – hjemligt og med plads til at udvikle sig. Og det er lige præcis det, det er! Alligevel har det af og til været svært for os at finde kokke. Først og fremmest fordi vi naturligvis går efter de bedste, som virkelig kan lide at kokkerere, og ikke bare ser det som et arbejde, men især også fordi Gl. Brydegaard ligger 40 km fra Odense, hvor hovedparten af potentielle medarbejdere bor. Vi danskere, og måske mere udbredt for Fynboere, er ikke vilde med at pendle, da vi er vant til at alt ligger inden for meget kort afstand. Og har man ikke egen bil, ja så tager det naturligvis en smule længere..

Vi har dog pt. nogle super dygtige kokke, som elsker at arbejde på en afslappet, men stadig udfordrende arbejdsplads i skønne omgivelser. Martin, Emil, Åby og Frodi vil du kunne møde hvis du kommer til aftensmad, deltager i et kursus eller er på et afslappende weekendophold. Vi er sikre på, du vil kunne møde dem i mange år fremover – vi er nemlig glade for vores medarbejdere og som et familiemedlem vil de altid være en del af os!

Sidst, men ikke mindst, vil vi dele denne gode artikel med jer, der afslører 6 ledelsesredskaber, som rent faktisk motiverer mere end løn. Vi giver helt ret – løn er naturligvis en vigtig del af et job, men det at føle sig værdsat, have frihed under ansvar og føle sig som en del af sit arbejde er vigtigere endnu. Læs artiklen her.

 

kursuslokaler, tipi, bål, hygge, natur

Historien bag vores tipier

Gennem de sidste 9 år har vi haft tipier her på Gl. Brydegaard, og fra dag 1 har de været et kæmpe hit. Folk elsker at komme til kaffe eller historielæsning i en tipi. Virksomheder er vilde med at deltage i vores “Vild med ild og kokkeri” event, som er en af vores mest populære kursusaktiviteter. Kort og godt blev vores tipier modtaget med kyshånd, og er nu en uundværlig del af Gl. Brydegaard.

For hvad er bedre end at lave mad udendørs, sidde på et rensdyrskind, se på stjerner, høre naturens lyde – det kalder vi afstresning når det er bedst!

Vi køber vores tipier af Johanne og Robert, som ejer og driver Eagleroad i Skanderborg. Johanne har boet i USA i en årrække, hvor hun lærte alt om Lakota indianerne, deres kultur og ældgamle traditionelle levemåder. Dette inspirerede hende til at starte Eagleroad og bringe tipi-kulturen til Danmark.

Den indianske tradition var at være et med naturen og fællesskabet var utroligt vigtigt. Dette kan man nemt glemme i vores teknologiske verden i dag, hvor vi konstant er omgivet af påvirkninger fra sociale medier, TV, reklamer og så videre. Dette betyder, at vi bruger uendeligt meget tid alene – vi kommunikerer via vores telefon eller internettet. Ideen med tipien er at bringe os sammen i fællesskabet og naturen.

Dette passer perfekt med Gl. Brydegaard, hvor vi heller ikke har TV på værelserne, men opfordrer til at nyde naturen, den gode mad og personlige service!

Her er nogle facts om vores skønne tipier, som er ret interessante;

  • Tipierne er 9 meter høje
  • At sætte en tipi op, tager omtrent 5 timer og kræver 5-7 (stærke!) mænd
  • En tipi holder max. 3 år inden den skal skiftes ud.

Selvom vores tipier er utroligt populære og folk elsker at have bål, så kan det være en barriere for mange at de kommer til at lugte af røg. Derfor overvejer vi alternative varmekilder, så vi kan tilbyde aftenkaffe uden bål til alle vore gæster. Vi vil utroligt gerne have feedback fra nogle af alle jer, vores gæster – hvad synes I?

kreativ, påske, påsleæg, hjemmelavet, påskepynt

Påske, forår og familie aktiviteter

Påsken er lige om hjørnet – ja allerede denne weekend!

For os er påske lig med forår, længere lysere dage og mulighed for masser af udendørs aktiviteter. Vi er så heldige her på Gl. Brydegaard at have naturen “lige ved hånden” med duftende skov, eng og smuk strand.

Personligt elsker vi at besøge Helnæs Mølle, at tage et spil fodboldgolf, padle kano, geocache, tage et spil petanque i baghaven på Gl. Brydegaard (spørg Rikke i receptionen, og hun vil give jer et spil eller en GPS) – mulighederne er uendelige!

Men traditionen tro er påske også lig med påskeæg, påskeharer og påskejagt. Dette er altid et hit for især børnefamilier. Denne weekend er oplagt til at bruge i familiens skød, at komme ud at opleve og være kreative.

Vi har borde i vores hyggelige  tipi, som indbyder til kreativitet – hvad med at lave personlige gækkebreve med saks og lim? Imens kan mor og far nyde en kop kaffe eller en af vore lækre frokostmenuer. Alt mens familien er samlet, og nyder det skønne, danske forår.

Men ingen påske uden lækre chokolade påskeæg!

Her får du vores 2 nemmeste, yndligs opskrifter på påskeæg, du lynhurtigt kan lave derhjemme.

Opskrift 1

Du skal bruge:

  • Marcipan
  • Mørk eller lys chokolade til smeltning

Fremgangsmåde:

Rul marcipanen ud til ægge-størrelser. Smelt chokoladen og dyp marcipanen deri. Rul evt. i krymmel eller kokosmel for ekstra pynt. Færdige til at nyde eller give til dem, som du skylder et påskeæg!

Opskrift 2

Du skal bruge:

  • 15 store lyse rosiner
  • 4 spsk. Grand Marnier
  • 500 g. ren rå marcipan
  • 150 g. mørk eller lys chokolade
  • 5 smuttede mandler til pynt

Fremgangsmåde:

Hak rosinerne i mindre stykker, og put dem i en lille skål. Dæk med Grand Marnier, og lad dem trække natten over. Ælt marcipanen og bland sammen med rosinerne. Del massen i små stykker (ca. 18). Form dem til æg med hænderne, så de får den rigtige facon. Smelt chokoladen i et vandbad. Dyp æggene i chokoladen med en ske, og læg dem på bagepapir, så er de lettere at tage af, når chokoladen er tør. Pynt med en kvart mandel på hver, inden chokoladen tørrer. Når chokoladen er helt hård og tør, er æggene klar til servering.

Vi ønsker jer alle en rigtig god påske, og håber at se jer til påskehygge og aktiviteter her på Gl. Brydegaard :)

PS. Vi har også tilbud på påske weekendophold for 2 personer – skynd dig, tilbuddet udløber fredag!