Restauranten er klar til indtagelse!

Hold op, hvor har vi haft travlt på Gl. Brydegaard her på det sidste. Efter vi for et par uger siden kom rigtigt i forårsstemning og gik i gang med nogle spændende fornyelser, er der sket rigtig, rigtig meget. Hele personalet har hjulpet og arbejdet hårdt. Vi er ret stolte over resultatet og glæder os til at kunne byde jer velkommen til en lækker middag, et afslappende weekendophold eller et spændende kursusophold.

Restaurant

I vores restaurant kan I nyde de skønne, forbedrede omgivelser mens I forkæler jer selv med vores ærlige, hjemmelavede og ærlige mad. Vi bruger kun de allerbedste råvarer med stort fokus på økologi udover vores mesterkokke, Martin, Emil og Frodi sørger for at gastronomien altid er helt i top.

Læs mere om restauranten og book bord her.

Weekendophold

Føler du dig stresset og en smule træt her i vinteren? Et weekendophold hos os på Gl. Brydegaard vil med sikkerhed give dig den mentale afslapning der skal til for at få dig tilbage med fornyet energi. Du kan tage en eller to overnatninger med partneren, en god ven/veninde eller bare dig selv. Vores skønne naturomgivelser giver god mulighed for skønne, nærværende gåture ved både hav, eng og skov. På hotellet vil du finde en hyggelig pejsestue, små oaser både ude- og indendøre, alt efter hvad vejret tillader. Der er ikke TV på værelserne, så benyt dig af lejligheden til en god snak, et spil kort eller til endelig at læse den bog du har udskudt det sidste halve år på grund af tidsmangel og daglige pligter.

Læs mere om weekendophold og book her.

Kursusophold

Har din virksomhed brug for et skub i den rette retning? Eller vil du bare gerne højne kvaliteten for dine medarbejdere og styrke samarbejdet? Så er et kursus på Gl. Brydegaard svaret! Vi har de bedste omgivelser, med 3 kursuslokaler der rummer op til 30, 80 og 12 personer. Alle er fuldt udstyrede med projektor, WIFI, Flipover og hvad I ellers måtte tænkes at kunne få brug for. Vi har mulighed for mange spændende teambuildings aktiviteter udendørs og hyggelige, intime lokaler indendøre. I pauserne vil I blive tanket op med den allerbedste “benzin” der skal til for at kunne lære og få fuldt udbytte; hjemmelavet, naturlig og uimodståelig lækker mad. Og så er der naturligvis altid kaffe på kanden!

Læs mere om vores kursuscenter her.

 

Forårsrengøring & hilsen fra personalet

Det lyder måske som en smule tidligt, men den er god nok – vi er i fuld sving med forårsrengøringen her på Gl. Brydegaard! Og som om det ikke var nok, så er vi også gået i gang med at friske op rundt omkring, så vi kan tilbyde endnu bedre rammer for vores gæster og fremtidige kursister.

Vores plan er at give især cafeen et skønhedsløft, og allerede i sidste uge satte vi nye, naturfarvede bænke op inde i cafeen. Vi har også malet loftet inde i pejsestuen, væggene i baren, restauranten og i havestuen. Det ser rigtig godt ud og hvis I er nysgerrige, så har vi lagt billeder op inde på Facebook!

Vi har været en tur på loftet, og fundet en ældgammel vinreol. Emil var med det samme frisk på projektet, og gik fluks i gang med maling og pensel. Hvis vi selv skal sige det, er resultatet ret så godt. Nogle gange er genbrug bedre end at købe nyt, og med en spand maling og en dygtig all-around kok er det svært at gøre bedre!

Nu, hvor vi har fortalt jer lidt om alle vores igangværende projekter, syntes vi det ville være passende med en lille introduktion af personalet, som jo er hele grunden til at alt dette kan lade sig gøre. Vores ansatte er super dygtige og vi sætter stor pris på dem.

Mød derfor;

Martin. Martin er en af vores erfarne køkkenrotter, som ved præcis hvordan man laver uimodståeligt lækker mad. Han bor på Fyn og venter lige nu sit allerførste barn. Vi venter alle i spænding!

Emil. Nej, ikke Emil fra Lønneberg, men vores helt egen energiske og entusiastiske kok. Han er nu også god til at lave narrestreger i hverdagen, men hans talent for at servicere vores gæster er ikke til at tage fejl af.

Frodi. Frodi er kommet hele vejen fra Færøerne. Denne friske gut er kokke-elev, og bliver færdiguddannet til oktober. Han er lige blevet far, og nyder hans to største roller som mesterkok her på Gl. Brydegaard og at være nybagt farmand. Ikke dårligt!

Rikke. I receptionen vil du møde Rikke, som er en rigtig knag til at få jer til at føle jer velkomne og i hjemlige omgivelser. Hun har allerede været en del af teamet gennem de sidste 3 år, og du vil forhåbentlig kunne møde hende i mange, mange år fremover.

Connie. Sidst, men ikke mindst er der mig, Connie, som ejer Gl.Brydegaard. Jeg er personligt lidt af en blæksprutte – kommer med ideer og blander mig lidt i det hele. Jeg kan lide at komme tæt på mit fantastiske personale, og lytter gerne til deres ideer til hvordan vi kan gøre stedet endnu bedre. Det vigtiste for mig er at mine gæster får det allerbedste ophold, og jeg elsker at bruge tid på at snakke med alle besøgende og lære dem (dig!) at kende.

Vi håber alle at se dig og at kunne hilse personligt i den nærmeste fremtid. Indtil da, hav det rigtig, rigtig godt!

Bedste hilsner

Martin, Emil, Frodi, Rikke & Connie

PS. Du kan læse endnu mere om Gl. Brydegaard og historien bag vore lille, unikke hotel lige her.

events,økologi, sundhed, hotel, mad, forkælelse, Fyn

Uden mad og drikke, duer helten ikke…

Hvad enten du holder et kursus eller er på et weekendophold, er maden altid et fælles samlepunkt. Men mad er også vigtigt for din sundhed, og det er ikke ligegyldigt hvor den kommer fra eller hvordan den er blevet tilberedt. Det er netop grunden til at vi her på Gl. Brydegaard aldrig vil gå på kompromis med lige præcis den mad vi byder vores gæster på.

I gamle dage var der ikke noget der hed økologi, men til gengæld blev der heller ikke brugt pesticider ved dyrkning af landbrug på samme måde som i dag. Dyrevelfærd var som regel ikke noget der blev skænket mange tanker, og for det meste havde dyrene det faktisk ret godt. Det var inden masseproduktion blev den eneste måde for landmændene at overleve på rent økonomisk.

I 2015 er der endeligt kommet stort fokus på økologi, ansvarlighed for miljøet og at sørge for, dyrene har det godt så længe de lever. På Gl. Brydegaard bruger vi lokale producenter, som vi gerne besøger inden vi køber varer fra dem. På denne måde sikrer vi at dyrene har det godt, og ikke mindst mindsker vi også forurening ved unødvendig lang transport. Kødet vil være helt friskt når det ankommer til vores køkken, og kokkene går i gang med at tilberede jeres lækre middag.

Vores grøntsager er så vidt det er muligt altid økologiske. Det er bevist at økologisk grønt har et naturligt højere indhold af vitaminer og mineraler, så sundheden og smagen er altid helt i top. Vores dygtige kokke, Martin, Emil og Frodi er mestre i at få den bedste smag frem, så sundheden og den allerhøjeste kvalitet altid er bevaret.

Måske du er blevet en smule lækkersulten efter at have læst om al vores sunde og lækre mad her på Gl. Brydegaard? Det forstår vi godt! Vores køkken er heldigvis åbent onsdag til lørdag fra kl. 12-22, og søndage fra 12-15. Vi håber at se dig til et lækkert, og sundt måltid i vores hyggelige restaurant!

 

 

Du må ikke gå glip af det her…..

Hvad siger du til, at komme og overnatte?

Nej.
Altså ikke hos mig privat.

Men på Gl. Brydegaard?

Du slapper af, nyder en god middag og får en fantastisk nattesøvn. Og du må endda invitere én med!

Jeg sørger for at I får alt det her:
– 1 overnatning i dobbeltværelse
– 2-retters middag
– Aftenkaffe/te
– Morgenbuffet

PRIS 994,- for 2 personer.

Du kan hente tilbuddet her >>

De bedste hilsner
Gl.Brydegaard – Connie tlf. 21424975

Vintertid er hyggetid – vores bedste tips

Vinteren har godt og grundigt indtaget det ganske danske land. Januar og februar måned kan synes meget, meget lange. Men hvorfor ikke bruge denne mørke tid på det, vi danskere er allerbedst til – nemlig at hygge!

Her får du vores allerbedste ideer til, hvordan du kan hygge med familien eller vennerne, og rent faktisk komme til at værdsætte vinteren.

Inviter familien eller en gruppe bedste venner på eftermiddagskaffe. Sørg for at have masser af kaffe på kanden og forbered nogle lækre, små snacks. Brug eftermiddagen på at sludre om løst og fast, og nyd tiden med hinanden.

Gl. Brydegaard, kaffe, vinter, kulde

 Brætspil. Hiv et af de gode, gamle brætspil frem fra gemmeren og brug noget tid på at glemme alt om arbejde og pligter. For ekstra hygge, tænd stearinlys og dæmp det sædvanlige, skarpe stuelys.

Inviter vennerne på vinaften med stearinlys og baggrundsmusik. Det er tid til at snakke om løst og fast, og lytte til nogle gamle favoritter!

Bag muffins eller boller med børnene, og inviter bedsteforældrene over til hygge.

Arranger en spa-dag enten med veninder eller kæresten. Det er tid til selvforkælelse, og den bedste form for hygge på en kold, rå vinterdag.

Lav et fodbad med æteriske olier efter behag (lavendel for afslapning), stille musik og stearinlys. Som prikken over i’et kan du nyde et glas vin imens du lader tankerne flyve.

Tag en tur i biffen. Ja, der findes Netflix og film kan downloades. Hvornår har du sidst set en film på et stort lærred, og med popcorn? Det er da lig med hygge!

 Fitness dag. Inviter eventuelt en veninde, eller tag af sted med dig selv. Brug en hel dag i fitnesscentret, hvor du prøver alle de hold, du ellers aldrig giver dig selv tid til. Se det som en leg – vejret er alligevel koldt og gråt, så nyd det hyggelige klima indendørs! Måske dit fitnesscenter endda har en wellness afdeling?

På Gl. Brydegaard kan vi godt lide vinter. Vi elsker at se hvordan den smukke natur omkring os skifter fra årstid til årstid. Både regn, sne og slud kan have sin charme når det kan nydes inden døre. Vores indendørs faciliteter er perfekte her om vinteren, med vores super hyggelige og meget personlige restaurant.

Derfor er vores sidste tip til en vaskeægte dansk måde at hygge på, at tage ud og spise. Forkæl hinanden, og tag gerne børnene med. Hyg jer med ekstra lækker mad i omgivelser med smuk natur, og nyd ikke at skulle hverken handle ind eller vaske op. Lyder det fristende, så tøv ikke med at bestille jeres bord her.

20120820Y61A3414

Rigtig god første uge i februar til jer alle, og vi håber at se jer her på Gl. Brydegaard til en hyggelig, dansk middag!

 

 

 

 

PS. Vi lover, stearinlysene er tændte :)