En julehilsen fra en tilfreds kunde, Columbus NSC

Kære personale på Gl. Brydegaard

Endnu engang takker vi for et fantastisk døgn på Gl. Brydegaard den 18.-19. november!

Naturen, gården, teamaktiviteten med madlavning over bål, vejret (det må I have bestilt særligt til os!), tippierne, værelserne og ikke mindst jer som personer var ligesom vi drømte om til dette arrangement, som vi havde set frem til som noget specielt.

Alle hyggede sig så gevaldigt og nød overstående så meget, og vi har allerede anbefalet jeres niche til alt og alle!

Vi håber at ses igen.

I mellemtiden ønsker vi jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Brit Susan Eriksen

Det var da et hulens julemarkedvejr

Han fik kun solgt et enkelt juletræ, så måtte tage sig en lur...

Trods grå himmel, blæst – indimellem regn og haglbyger troppede et par hundrede nysgerrige gæster op til vores første julemarked. Det er vi rigtig glade for – tak for det. Vi lover, at vi næste år gi´r den max  gas – har efterrationaliseret og besluttet, at vi skal have flere boder med delikatesser, noget fantastisk til ganen, vi skal have julemusik, bål og glög på gårdspladsen og så kan vi allerede nu røbe, at vi har talt med vejrguderne om bedre vejr.

Om nissen gider sælge juletræer næste år – vides ikke. Han solgte kun 1 – derfor måtte han indimellem ta’ sige en “kede”lur.